Af Peter Sis
Det er en meget vigtig billedbog, hvor Sís smukt og drømmende fortæller om sin opvækst øst for jerntæppet. Han fortæller/tegner om alle de kommunistiske symboler og obligatoriske medlemskaber af Pionererne og Kommunistisk Ungdom. Han lærer at mene de rigtige ting og bliver sågar også opfordret til at angive sine forældre, hvis de skulle komme til at gøre noget forkert i henhold til styret. ....
Det er en interessant erindringsbilledbog, fornem grafisk kunst, filigranarbejde af fornemmeste karat. Den er fuld af poesi, men den handler også om overvågning, undertrykkelse og brutalitet. Den er helt på højde - ja, mere end det! - med samme forfatters/illustrators "Livets træ" (2008), der handlede om Charles Darwins liv. "Muren" vil være indlysende at bruge i dansk- og historieundervisningen fra øverste del af mellemtrinnet og opefter. Hvor er det godt, at sådanne bøger udkommer i Dronningeriget!
Bent Rasmussen i Folkeskolen
Muren. At vokse op bag Jerntæppet er et vigtigt og personligt vidnesbyrd om et samfund, hvor overvågning, undertrykkelse og brutalitet var normale myndighedsmetoder indtil for bare tyve år siden.
Klaus Rothstein i Weekendavisen
Illustreret, 44 sider, indbundet, kr. 238,-
Af Jari Kickbusch
Overfald kan være en katastrofe for den, det går ud over – og faktisk også for den, som begår volden. I denne bog kan du læse, hvordan vold kan ødelægge livskvaliteten for både offer
og gerningsmand.
Denne bog er først og fremmest til dig, som skal feste med vennerne. Antallet af voldsepisoder er nemlig størst fredag og lørdag nat, og tit er både offer og gerningsmand fulde. Bogen er også til dig, som har set et slagsmål i byen og har været i tvivl om, hvordan du skulle reagere.
Måske har du selv været udsat for vold og er i tvivl om, hvordan du kommer videre.
I alle tilfælde er det vigtigt, at du handler rigtigt, så volden eller frygten ikke sætter dagsordenen i dit liv.
Illustreret i farver, 160 sider, kr. 198,-
Af Helle Frehr
Ti børn fortæller om, hvordan det er at være for tyk, og hvad man kan gøre ved det.
De fortæller om mobning og lavt selvværd og om, hvordan det har været for dem at ændre livsstil.
Samtidig giver bogen en masse konkret viden om krop, kost og motion.
Det handler om livsstil - og livsstilen skal ændres for rigtig mange, hvis vi skal gøre noget ved det voksende problem med fedme.
Illustreret i farver, 160 sider, kr. 198,-
Af Malene Fenger-Grøndahl & Marianne Nøhr Larsen
Kærlighed er det stærkeste, der findes – men også noget af det sværeste. Når kærligheden får lov at leve, får alting mening; når den fordømmes, forties eller forbandes, bliver livet svært. Det ved de unge, du kan møde i bogen 'Den forbandede kærlighed'. De har alle kæmpet for kærligheden og for at kunne leve på en måde, som er rigtig for dem.
Bogens unge er homoseksuelle. Men bortset fra det er de meget forskellige. De er muslimer, kristne og ateister. Pakistanere, danskere og kenyanere. Fyre og piger. Københavnere og jyder. Deres muligheder og valg er forskellige. Det er deres holdninger og værdier også. Men de kæmper alle for at skabe sig et liv, hvor der er plads til kærlighed og frihed til at være den, man er.
Illustreret i farver, 207 sider, kr. 228,-
Af Malene Fenger-Grøndahl & Ulla Rose Andersen
Det er fedt, når man får det hele til at køre handler om ni unge med anden etnisk baggrund end dansk.
De er ikke uden videre en del af det danske fællesskab. De fleste har oplevet, at de skal kæmpe for at få lov til at være med.
Nogle er kommet til landet som store børn og har skullet lære sig et helt nyt sprog. Andre er vokset op i Danmark, men bliver alligevel mødt med spørgsmål om, hvor de kommer fra, og hvorfor de er her. Eller de bliver mødt med mistænksomhed, fordi de har en anden religion end flertallet.
Alligevel er de ni unge glade for at bo i Danmark, og der er mange ting i det danske samfund, som de er taknemlige for: uddannelsessystemet, velstanden, demokratiet og sikkerheden.
Illustreret i farver, 176 sider, kr. 198,-
Af Kim Møller Pedersen
Mange unge føler sig lidt ensomme engang imellem. For nogle bliver følelsen så langvarig og knugende, at livet bliver uudholdeligt. Mobning, misbrug eller selvmord kan være nogle af konsekvenserne. De unge fortæller med deres egne ord om, hvordan de oplevede ensomheden, og hvordan de overlevede den.
Illustreret, 144 sider, kr. 178,-
Opgavehæfte til fri kopiering, kr. 198,-
Af Gitte Abildtrup Møller
Forfatteren har talt med en række børn om, hvordan de oplever mobning, og hvad det betyder for deres dagligdag. Børnenes beretninger suppleres med synspunkter fra forskellige voksne: forældre, lærere og en psykolog, der hver især giver deres vinkel på problemet og dets årsager og mulige løsning.
Illustreret, 159 sider, kr. 178,-
Opgavehæfte til fri kopiering, kr. 178,-
Af Jari Kickbusch
Et af formålene med denne bog er at gøre dig klogere på mobning, så det bliver lettere at skelne drilleri fra mobning. For hvad enten der bliver mobbet ubevidst eller med vilje, så er det et meget alvorligt problem for dem, det går ud over. Som du kan læse i bogen, kan det have store, og nogle gange livsvarige konsekvenser for ofrene. Derfor er det vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at forhindre mobning. Utallige undersøgelser viser, at problemet er der, og at det berører mange mennesker.
Verden er et farligt sted – ikke på grund af dem, der gør det onde, men på grund af dem, der ser på uden at gøre noget. Albert Einstein
Illustreret i farver, 128 sider, kr. 198,-
Af Jette Nørby Andersen
Hvert år bliver 50 cyklister dræbt i trafikken. 6-700 får alvorlige kvæstelser. En fjerdel af dem har drukket alkohol, og størstedelen har ingen cykelhjelm på. Det er selvfølgelig langt fra altid cyklistens skyld, når der sker uheld. Men, som du kan læse i bogen, så ville cyklisterne kunne undgå de fleste af ulykkerne, hvis de var mere opmærksomme og huskede at få øjenkontakt med bilisterne i vejkrydsene.
Et andet problem er de anarkistiske cyklister, der tager kulturen fra cyklen med over på knallerten og senere over i bilen.
Og så begynder det at blive rigtig farligt. Også for andre end dem selv. 95 procent af alle trafikulykker skyldes trafikanterne. For færdselssikkerhed starter med hver enkelt af os. Og med den holdning vi tager med os ud i trafikken.
Illustreret i farver 160 sider, kr. 228,
Af Malene Grøndahl og Tania Kejser
Gennemillustreret interviewbog for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og ungdomsuddannelserne..
Hver tiende bliver pyskisk syg
Omkring hver tiende dansker lider af en psykisk sygdom. Og næsten alle vil i løbet af deres liv opleve enten venner eller familiemedlemmer, der bliver psykisk syge. Alligevel er det ikke noget, vi taler meget om. Nogle holder det endda hemmeligt, at de har været psykisk syge, eller at de har en psykisk syg i familien.
Der er mange myter om psykisk sygdom, og der er megen frygt.
Specielt i ungdomsårene kredser mange om emnet: Er jeg normal? Hvordan kan jeg vide, at jeg ikke er sindssyg?
Denne bog prøver at aftaburisere emnet. Ved at fortælle om hvad, psykisk sygdom er, gennem unges personlige beretninger om at have en psykisk sygdom og om, hvordan de og deres omgivelser har tacklet den.
Størstedelen af de psykisk syge, der har været i behandling, er meget afklarede om deres sygdom og kan fortælle om den. Her i bogen møder vi unge, der lider af forskellige psykiske sygdomme og har mod til at være åbne omkring deres sygdom.
Sammen med de unges beretninger har vi en række eksperters forklaringer. Her skrevet i et sprog, så også læseren uden faglige forudsætninger kan være med.
Bogen fokuserer på de psykiske sygdomme, der er mest udbredte blandt unge. Det er depression, skizofreni, tvangshandlinger, tvangstanker, angst og spiseforstyrrelser.
Illustreret, 192 sider, kr. 198,-
Opgavehæfte til fri kopiering, 32 sider, kr. 198,-
Af Mikael Witte
Tag med kong Sven Tveskæg på vikingetogt til England i 1013. På studierejse med astronom Peder Nattergal til Bologna og Paris i 1300. Med hemmelig agent Niels Svarteskåning på mission i Sverige i 1410. Med rigsråd Mogens Gøje på en ganske særlig, kongelig bryllupsrejse i 1514.
Man kan også tage med til Estland, Tyskland, Sri Lanka, Afrika og Amerika. Og man kan tage på charterferie til Mallorca sammen med kontorassistent Ida Jensen og hendes mor i 1964.
Mange fremmede er kommet til Danmark. De har bragt meget med sig, og det har præget danskerne. Men danskere har ikke bare siddet hjemme og ventet, faktisk rejste mange danskere ud af Danmark. De var nysgerrige og ville se en større del af verden. Nogle rejste ud som erobrere, andre som handlende, nybyggere, studerende eller turister. Og nogle rejste fra det fattige Danmark for at finde lykken i det fremmede.
Forventninger og fortællinger om Danmark som en del af verden har været mangfoldige. Historier om oplevelser i det fremmede har inspireret til forandringer, men de har også bundet danskere sammen. De er også en del af den danske kulturarv.
En anderledes historiebog
– om danskernes møde med verden
Illustreret i farver,160 sider, kr. 228,-
Af Mikael Witte
I Danmark synger børn om naturens glade dyr, og vi får glæden bekræftet gennem tv og bøger – og når vi selv kører ud i naturen. Fødevareindustrien kender vores positive opfattelse af naturen og udnytter den. Ordet naturligt er næsten det bedste, man kan bruge, i reklamer. Sådan har det ikke altid været! I mange tusind år måtte mennesker kæmpe med naturen for at overleve.
Danmarks natur er med til at binde os sammen som danskere. Men i dag er naturen anderledes, end den var for bare halvtreds år siden. Vi hører næsten hver hver dag om ozon, drivhuseffekt eller om vejret, der bliver stadig mere ekstremt. Floder oversvømmer byer, der har ligget langs floder i tusind år. Varme og tørke ødelægger landene omkring Middelhavet og i Afrika. Nordpolen smelter, og isbjørne drukner, fordi isflagerne ikke kan bære de store dyr. Græsrødder protesterer, politikere taler, forskere undersøger. Mange unge er alvorligt optaget af miljøspørgsmål, som kan få endnu større betydning i fremtiden. Diskussionerne om hvorfor Danmark ser ud, som det gør, kan tages med udgangspunkt i denne bog.
Illustreret i farver, 144 sider, kr. 198,-
Af Mikael Witte
»I landets skolegårde sker der hver dag ting, som voksne ville blive straffet for, hvis det var dem, der havde gjort det. Mange andre forbrydelser – særlig blandt unge – bliver begået, når gerningsmanden er fuld eller har taget stoffer. I nogle tilfælde kan han eller hun bagefter slet ikke forstå, hvordan det kunne ske.
Selv nogle af de mest alvorlige forbrydelser viser sig at være begået af ganske almindelige mennesker, som er kommet i en ekstrem situation.
Det hører med til god opdragelse og uddannelse at lære, hvad der er rigtigt og forkert, og vide, hvordan samfundet reagerer, når nogen har gjort noget, der er så forkert, at det er kriminelt.
Mikael Wittes bog giver et sobert og realistisk billede af, hvordan det danske straffesystem fungerer – på godt og ondt. Bogen giver også et glimrende indblik i konsekvenserne for forbrydernes ofre og for dem, der har begået noget strafbart.
Straffebogen vil være et godt arbejdsgrundlag i folkeskolens undervisning og kan f. eks. anvendes til rollespil. Bogen er således velegnet som forberedelse til skoleklassers besøg i retten.«
Claus Bruun,
dommer
Illustreret i farver, 160 sider, kr. 198,-
Af Mikael Witte
Fester er en vigtig del af vores traditioner, vores kultur. Fester er en slags gaver, vi giver hinanden. Ganske vist er der forskel på at være vært og på at komme som gæst, men begge parter giver noget af sig selv.
Vi kan holde fest for at være sammen, for at more os og for at glæde nogen. Vi kan også gøre det for at mindes noget, for at vise, hvem vi er, og for at styrke vores fællesskab. Fester kan både have officielle og folkelige sider. Men de fleste binder os sammen, selvom vi har forskellige interesser.
Man kan følge nogle traditioner og forkaste andre. Og vi kan alle være med til at grundlægge nye festlige traditioner og påvirke kulturen i Danmark.
Illustreret, 144 sider, kr. 198,-
Opgavehæfte til fri kopiering, kr. 198,-
Af Mikael Witte
Mikael Witte har skrevet en bog til børn og unge om, hvordan Danmark er blevet Danmark. Om hvordan vi er blevet et folk, der oprindelig er kommet hertil fra andre dele af verden. Bogen er samtidig et mini-leksikon over ting og fænomener, vi har fået fra verden omkring os. Gavebogen er anvendelig fra 6-7 klasse i dansk og historie, og den vil også være fortrinlig i et projektarbejde om fx dansk kultur.
Boller og kakao til fødselsdagen, det er jo virkelig dansk – ligesom fødselsdagsfl aget. Men mange af vores danske traditioner er kommet til os udefra, vi har nemlig fået både kakaoen og flaget fra den store verden, og hveden, som vi bager bollerne af, har heller ikke altid groet på denne plet på kloden, vi nu kalder Danmark. I virkeligheden er en stor del af vores kultur og danske traditioner gaver fra verden omkring os – og vi får stadig gaver.
128 sider, rigt illustreret, kr. 188,-