|
 |
| CDR/Unge |
|
|
| UNGE/True stories |
|
|
|
|
På taget af dommedag
Qaali Ibrahim Schmidt Sørensen
»Du ligner en, der kommer fra Siyaad Barres klan,« sagde han og pegede på mig. Så rejste en ung mand sig, og han tog sit gevær frem og stak løbet ind mod min nakke. Han sagde, han ville skyde mig først, fordi jeg var kvinde, og det ville være synd, hvis jeg skulle overvære, hvordan de andre døde. Jeg lukkede øjnene og ventede på, at han skød mig. Han holdt geværet længe mod min nakke, mens han snakkede med de andre om, hvordan de skulle skyde os. Jeg troede, min sidste time var kommet.
Pludselig tog han geværet væk og sagde, at han gerne ville beholde mig for sig selv. Så grinede de alle og fortsatte med at spise deres mad.
En ung kvindes hæsblæsende beretning om flugten fra krigen i Mogadishu i Somalia.
En fortælling om dét, der sker hver eneste dag ude i verden en fortælling vi her i Danmark oplever i mediernes glimt, og som efterlader os alle i forvirring og sorg over, at det sker gang på gang.
Som et lille lys i mørket kan vi varme os ved, at Qaali Ibrahim Schmidt-Sørensen er sluppet bort fra krigen og her fortæller os om det liv, der udspiller sig i et af verdens utallige helveder..
176 sider, kr. 198,-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Når blod bliver tyndere end vand
Sandra Berkan
Sandra var 13 år, da hun under en ferie til Marokko pludselig bliver gift med en mand, hendes mor har valgt til hende.
Sandra, der som 13-årig skolepige forlader landet, oplever en chokerende anderledes hverdag i Marokko. Og der kommer til at gå to år før hun er tilbage i Danmark. Nu som gift kvinde.
Når blod bliver tyndere end vand er Sandra Berkans chokerende, men også opløftende beretning om, hvordan hun trodser sin familie, bryder ud af tvangsægteskabet og gennemfører en uddannelse til ingeniør og er mor til to.
168 sider, kr. 188,- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ud af angsten
Mia Mørch
I 1.g oplever Mia for første gang et angstanfald. Hun er til fest hos en veninde, og mens hun går rundt og hilser på, sker der noget mærkeligt: hjertet begynder at hamre vildt, og hendes arme og ben ryster. Hun kan ikke styre sine ansigtsmuskler, ansigtet fortrækker sig i mærkelige, skæve grimasser, og hendes kropstemperatur stiger kraftigt. Mia fortsætter med at give hånd og knus, selvom ansigterne flyder ud for hende,og stemmerne lyder, som om de er langt væk. Hun føler, at det tager uendelig lang tid at hilse på alle og sætter sig ned fuldkommen forvirret over, hvad der sker.
Hun skal senere komme til at lære angsten og angsten for angsten alt for godt at kende.
I bogen beretter Mia Mørch om sin psykiske sygdom og om vejen ud af helvedet.
96 sider, kr. 158,- |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Det som ingen forstod
Louise Sørensen
Lejligheden var fyldt med politifolk og falckreddere. De rendte op og ned ad trappen til soveværelset. Det var fredag morgen klokken halv ti. Jeg sad på en stol i køkkenet, havde mine pyjamasbukser og en T-shirt på og et stort håndklæde viklet omkring håndleddet. Jeg var bange og forvirret. Jeg så forfærdelig ud, blod over det hele, på mit tøj, i håret, under neglene og på fødderne. Jeg følte mig så alene og sad bare der og græd.
Louises kæreste har slået en anden ung fyr ihjel.
I bogen fortæller Louise om tiden før og ikke mindst om tiden efter det tragiske mord.
160 sider, kr. 188,- |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
En der elsker mig
Lykke Møller
Vi havde det rigtig fedt sammen og var meget forelskede. Han kaldte mig sin lille prinsesse, og når vi lå nede i parken og nød solen, lagde vi planer for fremtiden. vi skulle gøre skolen færdig, måske rejse lidt og så giftes. Vores børns navne skulle både kunne udtales på tyrkisk og dansk. Og så ville vi bo et andet sted end i Vollsmose.
Når vi snakkede om det, sagde han nogle gange, at vi nok blev nødt til at bo sammen med hans forældre i fremtiden. Det tog jeg ikke særlig alvorligt, jeg troede bare, han lavede sjov ...
Jeg vil aldrig mere have en kæreste, der er indvandrer.
96 sider, kr. 158,- |
|
|
 |
|
|
 |
  |
|
Mellem liv og død
Tina Amalie Christoffersen
Tina er en helt almindelig, aktiv pige på 16 år, der en dag begynder at få kløende og smertefulde sår og bylder over hele kroppen. Samtidig begynder hun at blive frygtelig træt, og hendes vægt svinger voldsomt.
Lægerne kan ikke finde ud af, hvad hun fejler, og Tina får at vide, at hun bare kan tage sig sammen. Hun bliver sendt hjem fra hospitalet med den besked, at hun er psykisk ude af balance, og at hun skal kontakte en psykolog, når hun kommer hjem.
Der går tre år, inden en læge finder ud af, at det i virkeligheden er kræft, Tina lider af.
144 sider, kr. 188,- |
|
|
 |
|
|
 |
  |
|
Mod min vilje
Monja Abdel
På baggrund af sin søsters oplevelser har Monja Abdel skrevet en bog om en pige, der bliver tvunget ind i et ægteskab.
Pigen tror, hun skal på ferie i sine forældres hjemland, men ferien udvikler sig til et langt mareridt.
Monja Abdel har skrevet bogen for at fortælle andre, hvad der kan ske, når en ung, nydansk pige bliver tvunget eller presset ind i et ægteskab, som forældrene har arrangeret.
71 sider, kr. 128,- |
|
|
 |
|
|
 |
  |
|
Alt for meget
Per Straarup Søndergaard
Mette vil gerne være slank og populær ligesom de andre piger i hendes gymnasieklasse. Men drømmen ender i et mareridt fyldt med ædeflip, pjækkeri og løgne. At Mikkel ikke rigtig kan beslutte sig for, om han vil være kæreste med hende, gør ikke tingene nemmere.
Mette bliver tvunget til at forlade gymnasiet efter 1.g. Hun rejser over til sin kusine i USA. Kusinen opdager Mettes bulimi og siger, at hun skal have hjælp. Men da Mette kommer tilbage til Danmark, er der ingen hjælp at få.
127 sider, kr. 158,- |
|
|
 |
|
|
 |
  |
|
Det fede liv
Per Straarup Søndergaard
Johanne møder lykken, da hun første gang prøver ecstacy. Om mødet med tecnomiljøet og de nye venner.
Om op- og nedture og om mareridtet, da hun bliver mere og mere afhængig af stofferne.
112 sider, kr. 158,- |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|