CDR/Børn
BØRN/Børnebøger/Børn
Læs let HestebøgerBørn Mindre børn
Løbebold
Adil Erdem
»Vi løb hjem. Vi løb hurtigere og hurtigere og nåede at komme hjem før min far. Jeg blev siddende sammen med min hund, Malo. Min mor kiggede flere gange på os gennem vinduet. Så kom min far ud til os. Jeg havde slet ikke set ham komme hjem. Han satte sig på en stol og kiggede længe på os uden at sige noget. Til sidst gik han ind igen. Jeg blev siddende sammen med Malo og sagde til ham, at jeg aldrig nogensinde ville glemme ham. Aldrig!«

Ali bliver nødt til at efterlade sin hund i Iran, da han sammen med sin familie er nødt til at flygte på grund af sin fars politiske arbejde.På flygtninge-centret bliver savnet af Malo bare et af de problemer, Ali må slås med: hans familie frygter for, at de ikke får lov til at blive boende, han skal lære et helt nyt sprog, og han skal starte i centrets skole. Heldigvis møder han Mads, der bor i nærheden af centret ...

156 sider, kr. 198,-

Oliver og Rasmus er kærester
Irma Lauridsen
Så var det, Rasmus så lige på mig og sagde, at vi skulle danse. Ham og mig, altså. Alene. Det ville have været lettere, hvis flere drenge var med. Men han mente, at det kun skulle være os to. Jeg blev genert og begyndte at grine. Og først ville jeg ikke.
»Nej, for helvede, Rasmus …« mumlede jeg og mærkede, at jeg blev rød i hovedet. Jeg ved ikke hvorfor. Men det var ligesom for meget.
»Hvad?« Rasmus så lidt forvirret på mig. »Hvorfor ikke? Lugter jeg, eller hvad?«
...
Det så sejt ud, når Rasmus dansede. Han er vist vant til det, tænkte jeg. Måske havde han gået til hiphop eller sådan noget. Line ville danse med, men Rasmus skubbede hende væk med et grin.
Jeg vænnede mig snart til det. Det var fedt at danse med ham. Jeg kunne godt lide ham. Rigtig meget! Nu mærkede jeg for første gang hvor meget.
Den følelse blev jeg vildt bange for. .

93 sider, kr. 168,-

Her er Lucca
Maj-Britt Ajner Christiansen
Illustreret af Maj Olika
Lucca er syv år, og hun har lyst hår og store, blå øjne og ser både sød og fræk ud på en gang.
Hun bor i det gule hus sammen med sin mor og faster Kisser. Lucca og hendes mor bor nederst, sammen med Handus, Luccas hund, som er brun og hvid og sort.
Øverst bor faster Kisser. Nå ja, og så selvfølgelig faster Kissers kat. Fnug, hedder den, og den er næsten blind. Faster Kisser fandt den i en grøftekant.
»De skulle skamme sig, sådan nogle bæster, at lade en stakkels kat ligge og lide,« skumler faster Kisser, når hun fortæller om den dag, hun fandt Fnug. Men ellers skumler faster Kisser næsten aldrig.
Der er nemlig ingen, der kan grine som hende. Når hun griner, hopper hendes bryster som hoppebolde, og hendes mave gynger og vugger som en jolle i blæsevejr. Så trykker Lucca sig ind mod hende og drømmer, at faster Kisser er en kæmpe hval.

Gennemillustreret i farver, 112 sider, kr. 198,-

Gadepigen
Adil Erdem
Elif kunne godt lide at løbe. Det var, som om man levede hurtigere, når man løb. Hun var god til at løbe fra sin mor, når hun var vred. Hun var god til at løbe fra sin lillebror. Hun var god til at løbe fra gadedrengene, som ville stjæle fra hende. Og så var hun god til at løbe fra de fremmede mænd. Men hun ville ønske, at hendes far kunne løbe hurtigere end hende. Det kunne han ikke. Han kunne hverken stå eller gå, og sådan havde det været lige siden ulykken på byggepladsen.


Elif er gadesælger, men hun vil meget hellere gå i skole. Så længe hendes far ikke kan arbejde, er hun nødt til at tjene penge, så familien kan overleve. Livet som gadesælger er hårdt, og der er mange farer, der lurer på én, når man kun er næsten ni år og skal klare sig alene i storbyen.

111 sider, kr. 188,-

Skorpionens guld
Jürgen Banscherus
Nede i køkkenet sidder de alle sammen omkring bordet og siger ingenting. Mor smører deres madpakker til skolen, tante Marta og Einstein rører i deres kaffe i takt, far sidder med lukkede øjne og med hænderne foldet bag hovedet.
Puskins stol er tom.
»Hvad er der i vejen?« bryder Pia tavsheden. »Er der ...« Hun synker. »Er der sket noget med bedstefar?«
»De har anholdt ham,« svarer hendes far.

Pia ved godt, at hendes farfar Puskin engang var en berømt pengeskabstyv. Nu er han faldet til ro og bor sammen med Pia og hendes familie.
Men en dag indhenter fortiden ham. Puskin bliver fængslet, fordi et par indbrud i byen peger på ham. Pia er helt sikker på, at Puskin er uskyldig, og hun vil gøre alt for at redde sin farfar. Som hjælper har hun klassekammeraten Jesper og så Pablo, der er hendes penneven fra Argentina.
Det er nervepirrende opdagelser, der følger i kølvandet på Pias befrielsesaktion, og hun bliver indviet i hemmeligheder om skjulte guldskatte og om Puskins gamle gangsterbekendtskaber ...

En selvstændig fortsættelse af Dronningens Smaragd

142 sider, kr. 188,-

Dronningens Smaragd
Jürgen Banscherus

Pia er godt træt af det hele. Hun kan mærke, hvordan hendes ene øje er ved at svulme op efter en slåskamp med en af drengene fra klassen. Men det glemmer hun, da hendes bedste-far, den pensionerede pengeskabs-tyv, Puskin, en dag læser i avisen, at den rige Gloria von Waldenfels er i byen. Og Gloria von Waldenfels har taget sin verdensberømte ædelsten, Dronningens Smaragd, med på sin rejse. Det siges, at den, som ejer Dronningens Smaragd, vil leve længe og altid have et godt helbred. Og det er lige noget for den gamle pengeskabs-tyv. Puskin er nemlig plaget af gigt og svimmelhed. Så han får en idé. Men han kan ikke klare det uden Pias hjælp..

143 sider, kr. 188,-

Mozart 250 år 27. januar 2006

Amadeus superstjerne
Edit Schreiber-Wicke
"Jeg tordner på det orgelmorgel, så alle får en skalle," rimede Wolfgang.
Faren rystede igen på hovedet. "Mon der nogen sinde bliver en seriøs musiker ud af dig?"
"Musiker er jeg jo allerede," forsvarede Wolfgang sig. "Og verden er seriøs nok. Så behøver jeg ikke også at være det."

Denne biografi om Wolfgang Amadeus Mozarts barndom og ungdom bygger på omhyggelige studier og er fyldt med højt humør.

128 sider, kr. 168,-

En rigtig ven
Lise Andersen
Aia og Kira er bedsteveninder. De er sammen i skolen og de sover hos hinanden i weekenden. Aia synes, det er som at have en søster på sin egen alder – eller næsten, for selvom de går i samme klasse, er Kira tæt på at være et år ældre end Aia.
En dag sker det helt utænkelige: Da Aia glad kommer i skole og vil vise Kira et smadderflot nyt bælte, vender Kira sig bare om og lader, som om hun er luft


127 sider, kr. 168,-
Emil og den store mobbedreng
Flemming Andersen
Jeg svedte og var gennemblødt og bange. Jeg forsøgte at glemme min angst ved at tænke på Felix og alle dem, jeg kendte. Jeg var rigtig bange. Jeg var begyndt at tvivle på, at jeg ville komme levende ud af det rør. Ja, måske ville jeg ikke blive fundet, før jeg var totalt vissen. Måske ville jeg aldrig nogen sinde blive fundet… Og det hele var ikke noget, jeg drømte. Jeg kunne smage rust blandet med snot. Og rust blandet med blod. Mit blod… Og det hele: blod, rust, sved og tårer løb sammen til en rivende strøm, der fossede hen over mit for­slåede ansigt og direkte ned i min mund, mens jeg desperat gispede efter luft.
Ja, jeg tør godt indrømme, at jeg tudede – både af angst og af raseri.

Sådan starter Emil og den store mobbedreng, som er en selvstændig fortsættelse af Emil og de tre aber i detektiv-serien om den 13-årige Emil og hans veninde, Naja, der sammen jagter de forbrydere, der konstan krydser deres vej.

159 sider, kr. 168,-

Emil og de tre aber
Flemming Andersen
En stor, behåret hånd med ækle, tykke ringe og et sort, tatoveret slangehoved, der stak frem fra det åbne skjorteærme, greb om mit venstre håndled og trak til, så det gjorde så ondt helt om i nakken, at jeg nær var faldet ned ad den stejle trappe til kælderbutikken på hjørnet
Det er dér, hvor de sælger helbredende urter og røgelsespinde og den slags. Måske slet ikke helt tosset, nåede jeg at tænke, før den klamme bums åbnede for alle haner.
"Hvad satan snuser du rundt efter?" hvæsede han mig ind i ansigtet, så hans spyt stod om ørene på mig. "Har du ingen steder at gå hen?"

Vi skal ikke mange sider hen i Emil og de tre aber, før den 13-årige detektiv, og hans veninde, Naja, kaster sig ud i mysteriet om de tre aber ...
Detektiv-serien om Emil er skrevet af Flemming Andersen, der er forfatter til en lang række bøger for børn og unge.
Emil og de tre aber er den første i en detektiv-serie om Emils jagt på de forbrydere, han slet ikke kan lade være med at opsnuse.
128 sider, kr. 168,-
SE KORT OG BILLEDER
En ond skygge
Lise Andersen
Andreas har aldrig før prøvet at blive mobbet, men nu er der kommet en ny dreng i klassen ...
Det gav et sæt i ham. Det var Kasper. "Ved du godt, at din far ikke er din rigtige far?" Han sagde ikke noget men så bare på ham. Kaspers øjne lignede lyse vandpytter. Det var, ligesom de stak. Han kørte så langsomt på cyklen, at han var ved at vælte og måtte tage nogle sving for at rette cyklen op. "Det er løgn!" "Et er, at du ikke kan regne, din lille smatmide ... men at din mor har bollet med en anden." Andreas ville ønske, at han var Terminater. Åh, hvor skulle det være en fornøjelse at tvære Kasper ud! Hans fede, lyserøde nakke, de store lår. Men Kasper var alt for stor til, at Andreas kunne klare ham.

128 sider, kr. 168,-
BØRN/Børnebøger/Mindre børn
Læs let HestebøgerBørn Mindre børn
BØRN/Børnebøger/Læs let
Læs let HestebøgerBørn Mindre børn
Dukken i Sarajevo
Adil Erdem

Dukken i Sarajevo er beretningen om pigen Ayla, der lever midt i krigens Sarajevo.
Aylas mor går hver dag ud i byen på en evig jagt efter mad og brænde. Ayla må ikke gå ud i byen, hun må ikke gå hen til vinduet, og når bomberne falder, skal hun gemme sig i kælderen.
En dag har moren en gave med til Ayla. Af en FN-soldat har hun fået en lyshåret dukke – en dukke, Ayla kan snakke med.
Den kommer fra et land, Ayla drømmer om at rejse til, men hendes mor bliver syg ...

80 sider, kr. 118,-
BØRN/Børnebøger/Hestebøger
Læs let HestebøgerBørn Mindre børn